Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Det pædagogiske læringsmiljø

Det pædagogiske læringsmiljø.

Det pædagogiske læringsmiljø tilrettelægges inden for og på tværs af seks pædagogiske læreplanstemaer.
De seks læreplanstemaer indeholder en række overordnede elementer, som børn i børnehuset Bryggen vil møde i det pædagogiske læringsmiljø.


Det pædagogiske læringsmiljø vil inddrage hensynet til børnenes alder, forskellige forudsætninger og børnegruppens sammensætning.
Læreplanstema nr. 1: Alsidig personlig udvikling
Læreplanstema nr. 2: Social udvikling
Læreplanstema nr. 3: Kommunikation og sprog
Læreplanstema nr. 4: Krop, sanser og bevægelse
Læreplanstema nr. 5: Natur, udeliv og science
Læreplanstema nr. 6: Kultur, æstetik og fællesskab

Dette understøttes af:


Sprogtrappen
Med Sprog Trappen får vi mulighed for at understøtte en mere systematisk og målrettet indsats for de 0- 6-årige børns sproglige udvikling.
SprogTrappen fokuserer på sammenhængen mellem barnets udvikling af færdigheder og anvendelse af disse i samspil med omgivelserne.

Det er summen af barnets samspilserfaringer med omgivelserne og ikke alderen i sig selv, der driver barnets udvikling.
Redskabet kan udpege specifikke områder, hvor barnet kan have udfordringer, og med denne viden kan det daglige arbejde med barnets sprogudvikling målrettes og understøttes.

Krop og bevægelse
Børns læring om deres krop, sanser og bevægelses muligheder er afgørende for deres motoriske, emotionelle og kognitive udvikling.
Krop, sanser og bevægelse er derfor et fokus vi har udover Sprogtrappen, da denne ikke dækker, Krop og bevægelse.
Børn deltager med deres kroppe, når de indgår i fællesskaber, og de erfarer verden med deres kroppe.
Kroppen rummer både det fysiske og det psykiske, børnenes bevidsthed om sig selv og omgivelserne samt erfaringerne med sociale samspil.
Børn udvikler deres motoriske kompetencer i deres aktive udfoldelse og udforskning af deres omverden.

Fri For Mobberi.
Alle børn har ret til en verden uden mobning.
De har ret til at kunne udvikle sig og trives i fællesskab med andre børn.
Derfor er formålet med Fri for Mobberi at styrke børns fællesskaber og forebygge mobning.
Modellen tager udgangspunkt i at arbejde med at fremme mobningens modsætning: Et trygt og inkluderende børnefællesskab.
Fri for Mobberi forebygger mobning i de konkrete børnefællesskaber, som programmet bliver brugt i, og giver samtidig børnene sociale kompetencer og pejlemærker, som kan følge dem videre i livet