Maddannelse
Om børn vil spise mad eller ej fylder meget omkring de fleste borde – både derhjemme og i institutioner. En skepsis over for nye madvarer viser sig hos de fleste børn ved 2- årsalderen. Og en mere håndfast modvilje mod noget mad kommer til udtryk hos stort set alle børn i kortere eller længere perioder – nogle gange hele livet. Hvad man godt kan lide at spise, er en del af vores identitet og særegenhed. Vi skal derfor ikke overtrumfe børns præferencer eller presse dem til at spise. Men vi kan understøtte, at børnene får mulighed for at udvikle deres forhold til mad, at de får kendskab til meget forskellig mad – ofte følger et større ’madmod’ med.

Det gode måltid skaber mulighed for, at børnene udvikler sig indenfor de sociale og personlige kompetencer. Her beskæftiger vi os med sprog, selvhjulpenhed, præsentation af varieret kost og måltidskultur, samt forskellige smags- og sanseoplevelser. Måltidet skal have plads til leg og læring.

Personalet som rollemodeller
Vi er bevidste om, at vi som personale er rollemodeller og er opmærksomme på hvordan vi agerer under det pædagogiske måltid. Børnene bliver præsenteret for god og varieret kost. I den forbindelse er det vigtigt, at vi som voksne sørger for, at børnene oplever voksne der udtrykker glæde og interesse for maden. Vi smager på maden og opfordrer børnene til at gøre det samme.

Maden præsenteres inden vi går i gang med at spise. Der tales positivt om den mad der bliver sat på bordet. Kan man f.eks. ikke lide maden siges dette pænt, det gælder både børn og voksne. Det er væsentligt, at der skabes rum for at de børn der kan lide maden kan nyde den.

Det er ligeledes vigtigt at personalet selv går forrest og gør det vi forventer af børnene. Vi sidder roligt ved bordene, og farer ikke rundt og henter/ordner ting under måltidet. Vi smager på maden, og tager af alt hvad der står på bordet.

Rammerne for det pædagogiske måltid
Vi forsøger at sidde i små grupper og spise og danne genkendelighed og sammenhæng i spisesituationen. Dette skaber de bedste rammer for en god samtalekultur. Bordplanen laves af personalet på stuen med afsæt i pædagogiske overvejelser.

Samtalekultur
En god samtalekultur er vigtig for at der skabes plads til alle og alle børn får mulighed for at blive hørt. Personalet ved bordet er ansvarligt for, at der skabes rammer for den gode samtale.

For at børnene kan få mulighed for at samtale ved bordet er det nødvendigt, at børnene lærer at vise hensyn til hinanden. Derfor støtter og vejleder den voksne ved bordet den gode samtale, hvor barnet får lov til at tale færdig, giver alle børn mulighed for at komme til orde og sikrer at børnene bliver siddende til alle ved bordet er færdige

En god samtalekultur handler om, at det pædagogiske måltid bruges til at udvide børns ordforråd, det er vigtigt at mad og handlinger italesættes og gerne gentages. Sælerne skal have mulighed for at lege og eksperimentere med maden, således at den sansemotoriske udvikling stimuleres.

Selvhjulpenhed
er en stor del af det pædagogiske måltid. Derfor er det vigtigt børnene selv får lov til at være deltagende omkring måltidet. Inden måltidets start vasker alle børn deres hænder og sætter sig ind på deres plads.

Under selve måltidet opfordres børnene til selv at øse op, hælde vand i deres kop og bruge deres bestik. Der ventes til alle har fået mad på tallerkenen og så siges der værsgo eller synges en sang. Efter måltidet rydder børnene op efter sig selv (tømmer tallerken for madrester i skraldespanden og stiller tallerken, glas og bestik på madvognen). Dette gøres altid med den nødvendige støtte og vejledning.

Målet er at barnet oplever og glædes ved, at kunne selv.

Sælerne er deltagende omkring det praktiske, passende til deres alder. Alle vasker hænder ved vasken på badeværelset, tørrer hænderne og smider deres papir i skraldespanden. De store Sæler gøres mere selvhjulpne, de spiser uden hagesmæk, øser selv op og hælder selv op i deres kop, rydder op efter de har spist.

God appetit.